Glemt dit kodeord?

Opret brugerprofil

Minimum 6 karakterer, mindst 1 stort bogstav

Om
Kaufmann Cup

Kaufmann Cups historie

I 2013 lød startskuddet til Kaufmann Cups allerførste turnering, hvor dansere kæmpede på tværs af forbund om de eftertragtede finalepladser og store pengepræmier. Siden Kaufmann Cups begyndelse har turneringen været præget af spænding, kreativitet og top-underholdning.

Kaufmann Cups stigende popularitet og hurtige succes medførte, at turneringen allerede i 2014 fik 2 indledende runder. De 6 hold der i hver række havde klaret sig bedst efter de 2 indledende runder kvalificerede sig til den store finale på Hermans i Tivoli Friheden, Aarhus.

I 2015 og 2016 tilmeldte endnu flere hold sig, og det blev derfor besluttet at den store finale fremover ville blive afholdt på de største scener i landet, for at sikre diversitet og for at give danserne de absolut bedste rammer for deres optrædener. I 2016 blev finalen afholdt i Musikteateret Vejle, og der var nu også pengepræmier til både 1. 2. og 3. pladserne i junior og voksenrækken.

I 2017 besluttede sponsor Henrik Kaufmann også at uddele pengepræmier til 2. og 3. pladsen i børnerækken, og finalen flyttede for første gang til Sjælland på Det Kongelige Teater.

I 2018 blev finalen afholdt i Operaen i København, og i 2019 i Musikhuset Aarhus.

I 2020 blev landet ramt af Corona, og vi kunne derfor ikke gennemføre Kaufmann Cup.

I 2021 blev finalen afviklet i Holstebro Musikteater.

I 2022 rykkede Kaufmann Cup atter en gang til Operaen i København, hvor finaleshowet blev skudt i gang med X-Factor finalist Nikoline Steen Kristensen.

2023 blev året, hvor Kaufmann Cup endnu en gang udvidede sig - nu til 3 indledende ranglister i Forum Horsens for derefter at slutte af med et brag af en finale i Det Kongelige Teater med gæsteoptræden fra X-Factor finalist Theodor Vestergaard.

I 2024 blev en ny række født: "Minibørn" hvor de yngste dansere kan kæmpe mod hinanden på lige fod. Derudover hævede vi præmiesummen med 42.000 kr. og dermed ligger den samlede præmiesum på intet mindre end 106.000 kr.!

Uden jer – ingen os

Dansere og publikum betyder alt for os der står bag Kaufmann Cup, og derfor bruger vi altid et helt års forberedelser på at finde fede locations med smukke store scener, fantastisk lyd og masser af lys, samt at booke de absolut bedste, mest kvalificerede og relevante dommere til at dømme den benhårde konkurrence.

Vi anerkender det hårde arbejde hvert eneste hold lægger i deres performances og vil på hele Kaufmann Cups vegne gerne sige TAK, til alle de hold der har deltaget i Kaufmann Cup. TAK, fordi i hvert år stoler på, at vi kan sætte de ultimative rammer for en fed danseturnering, TAK for energien, spændingen og minderne, TAK for smil og grin, og ikke mindst TAK til trænere, forældre og danseskoleledere. Vi glæder os helt vildt til at se jer alle, nye som velkendte ansigter.

Kaufmann Cup er sponsoreret af:
Henrik Kaufmann: WWW.KAUFMANN.DK
Let's Dance: WWW.LETSDANCE.TV

Arrangør af Kaufmann Cup

Kaufmann Cup arrangeres af Let's Dance, som også står bag andre af Danmarks bedste danseturneringer som Danmark Danser og DM Showdance.

Let´s Dance arbejder hvert år på at videreudvikle og skabe nye turneringer, tiltag og idéer, som har til formål at forbedre, udfordre og motivere danske dansere. Kaufmann Cup, DANMARK DANSER og DM SHOWDANCE er alle forskellige i deres form, men grundværdierne er de samme: inklusion og diversitet er altafgørende. Det er uendeligt vigtigt for os, at skabe turneringer for alle aldersgrupper, niveauer og danseskoler, så alle dansere i Danmark har mulighed for at stråle på en stor scene, og gøre det de elsker allermest.

Dans er for os meget mere end en sport. Det er en oplevelse som skal deles mellem dommere, dansere og publikum, og vi gør vores bedste for at sikre, at hvert øjeblik til vores turneringer bliver noget I vil mindes med glæde. Vi vægter professionelle rammer, de største danske scener, fantastisk lys og lyd, et kvalificeret dommerpanel og en punktlig tidsplan, og er dybt taknemmelige for den massive opbakning, så alt dette er muligt.

KAUFMANN CUP JUBILÆUMSVIDEO